MitID og MitID Erhverv

Her kan du finde information om og hjælp til brugen af MitID og MitID Erhverv.

MitID

Med MitID kan du identificere dig på nettet i forskellige situationer, fx når du:

  • bruger offentlige selvbetjeningsløsninger,
  • bruger private virksomhedsløsninger,
  • handler online.

Partnerne bag MitID er Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark (interesseorganisation for bankerne).

Infosider om MitID m.m.

  1. Infoside på mitid.dk om MitID
    Omfattende informations- og vejledningsside, med svar på utroligt mange spørgsmål. Anbefales som førstevalg.
  2. Infoside på mitid.nu om MitID (viderestiller pt. til Digitaliseringsstyrelsens infoside).

Demomiljøer og lærings-muligheder som digital borger

MitID identifikationsmidler

  1. MitID app
    Til mobil og tablet. Som nuværende NemID nøgleapp, bortset fra at man selv (i nogle situationer) skal finde app og åbne den ved brug. Gratis.
  2. MitID kodeviser
    Tilsendes (op til 15 dages ventetid), eller afhentes i Borgerservice.
    Første tre kodevisere / kodeoplæsere er gratis.
  3. MitID kodeoplæser
    Store tal og med oplæsning (kan tilsluttes hovedtelefoner).
    Tilsendes (op til 15 dages ventetid), eller afhentes i Borgerservice.
    Første tre kodevisere / kodeoplæsere er gratis.
  4. MitID chip
    Hvis man skal logge ind mange gang om dagen. Pris kr. 143,73.

Tekniske krav

Computer
Operativsystem og internetbrowser skal begge understøtte brug af MitID.
Følgende kombinationer er understøttet på computer: Infoside om tekniske krav til MitID.

Arbejder du kun på mobil?
Hvis du kun arbejder på mobil, når du skal i netbanken og have MitID - så er det vigtigt, at du ved, hvordan du skifter imellem åbne apps på mobilen.
Et par infolinks om emnet til iOS og Android:

Hvordan får jeg hjælp?

  1. mitid.dk hjælpeunivers
    Omfattende informations- og support websted.
  2. Mitid.dk support
    Ring, skriv og få information om mulighederne for personlig hjælp.
  3. Borgerservice
    Man kan altid kontakte Borgerservice. Hvis de ikke kan hjælpe, så kan de anvise, hvor man kan få hjælp.
  4. Din bank
    I nogle tilfælde, så vil du få at vide af supporten, at du skal kontakte din bank direkte.

Hjælp hos Vejle Bibliotekerne?

  1. Spørg om IT (klik for mere info)
  2. Spørg om IT, online (mail: kalln@vejle.dk sms: 23 43 31 97 (du bliver kontaktet efterfølgende).
  

"MitID Erhverv" og "MitID Privat til Erhverv"

"MitID Erhverv" og "MitID Privat til Erhverv"  er MitID-løsningerne  til virksomheder og foreninger. "MitID Privat til Erhverv" er målrettet mindre virksomheder og foreninger, og gør det muligt i mange tilfælde blot at bruge et privat MitID til virksomheds- og foreningsbrug. 

Hvordan får jeg hjælp?

  1. mitid-erhverv.dk hjælpeunivers
    Omfattende informations- og support websted.

Hjælp hos Vejle Bibliotekerne?

  1. Spørg om IT, online - skriv til kalln@vejle.dk eller send en sms til 23 43 31 97, så bliver du kontaktet efterfølgende.

Nogle virksomheder kan bruge MitID privat

Hvis du har din egen virksomhed eller har fuld tegningsret i en virksomhed, kan du i dag bruge dit private NemID, når du skal agere digitalt på vegne af virksomheden. Det er den løsning, der hedder NemID privat til erhverv, og som bliver til MitID privat til erhverv. Det samme kan du gøre med MitID privat.

Har du medarbejdere i din virksomhed, der eksempelvis skal kunne foretage varekøb eller betale fakturaer på vegne af din virksomhed, skal I fortsat benytte NemID medarbejdersignatur, indtil den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv, lanceres i 2022 (du får besked, hvis du skal overgå til MitID Erhverv).

Nogle foreninger kan bruge MitID privat

Hvis foreningen kan nøjes med, at én foreningsrepræsentant kan tjekke post, m.m., så kan foreningsrepræsentanten bruge vedkommendes MitID privat

Skal flere repræsentanter eller medlemmer agere digitalt på vegne af foreningen, skal I fortsat benytte NemID medarbejdersignatur, indtil den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv, lanceres i 2022.

Spørgsmål, kommentarer, forslag

Hvis du opdager mangler eller fejl, så kontakt os venligst for opdatering: kalln@vejle.dk eller via sms til 23433197.