Tid til kommunalvalg // Men hvad stemmer vi egentlig om?

Tid til kommunalvalg
Oplæg og dialog med professor Martin Bækgaard om kommunalpolitik og kommunalvalg
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
-: Gratis
Sted
Farveriet, Hallen
Adresse

Spinderigade 20
(ved Spinderihallerne)
7100 Vejle
Danmark

Tirsdag den 18. november går vi til stemmeurnerne. Men hvad er det egentlig, vi stemmer om – og hvorfor har det så stor betydning, hvem der bliver valgt? 

Kommunalpolitik har stor indflydelse på vores hverdag: skoler, plejehjem, cykelstier, natur, kultur og meget mere. Alligevel er det ikke altid let at gennemskue, hvordan kommunalbestyrelsen arbejder – og hvordan stemmer bliver til beslutninger.  

Til dette arrangement kan du møde Martin Bækgaard, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som gør os klogere på, hvordan kommunalvalg og lokalpolitik fungerer i praksis. Han giver indblik i: 

  • Hvordan partier og lister er organiseret lokalt
  • Hvad personlige stemmer kan betyde for udfaldet
  • Hvordan størrelsen på en kommunalbestyrelse spiller ind
  • Hvad der sker i konstitueringen efter valget
  • Hvordan forskellige grupper er (eller ikke er) repræsenteret i lokalpolitik 

Oplægget handler ikke om konkrete kandidater, partier eller lokale forudsigelser – men om de strukturer og mekanismer, som former kommunalpolitikken i hele landet. 

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.