Aktuelt

Bogsalget er tilbage i Egtved og Vejle

I uge 43 slår vi endnu en gang dørene op for det store bogsalg - denne gang i Egtved og, for sidste gang, på det "gamle" Vejle Bibliotek på Willy Sørensens Plads.

Af Lene Andersen

Tags

Bogsalg
""

Mandag den 21. oktober kl. 10 går startskuddet for vores store bogsalg. I forbindelse med flytningen af Vejle Bibliotek, har vi været i gang med at rydde op på hylderne, og det betyder, at du nu igen har chancen for at købe en masse spændende bøger for både børn og voksne til spotpriser. 

Vi holder bogsalg i Vejle og Egtved denne gang, så kig forbi og se udvalget. Bogsalget slutter lørdag den 26. oktober kl. 13.00.

 

Priser

Bøger, lydbøger mv.: 10 kr. stk. - 6 for 50 kr. - 15 for 100 kr.
Magasiner: 3 for 10 kr.

Vi udleverer ikke plastikposer, så husk at medbringe din egen pose, taske, kasse eller kuffert til at bære dine mange indkøb hjem i.