Alex Riel er død 83 år gammel

En musiker af særlig kaliber og betydning er ikke mere iblandt os. Trommeslageren Alex Riel, født den 13. september 1940 i København, er død i en alder af 83 efter længere tids sygdom. Riel, der spillede sin sidste koncert december 2023, var en kreatør og elegantier bag et trommesæt, hvilket mange gennem årtier har nydt godt af.

Jeg erindrer derfor tydeligt mødet med Alex Riel og blev indrømmet lettere starstrucked, da jeg i 2019 fik chancen for at blive fotograferet sammen med denne gentleman, der tilhører verdenseliten i sit fag. Det skete under receptionen for Mona Larsens biografi Magi i luften i Jazzcup, hvor Alex Riel demonstrerede sin musikalske lydhørhed og teknik tilsat et medrivende swing, da han akkompagnerede Mona Larsen sekunderet af pianisten Thomas Clausen og Thomas Ovesen på bas.

Riel har siden starten af 60’erne indspillet og spillet med et utal af navne indenfor jazz, rock og øvrige genrer: Bill Evans, NHØP, Ben Webster, Dexter Gordon, Wild Bill Davidson, Eddie ‘Lockjaw’ Davis, Ray Brown, Thad Jones, Monica Zetterlund, Svend Asmussen, Savage Rose, Sebastian samt mange andre. Flere af de nævnte optrådte han jævnligt med som del af det internationalt berømmede husorkester, der holdt til i det legendariske Montmartre i København på adressen i St. Regnegade.

Som musikskribent og forfatter er det især Riels rolle som trommeslager hos Savage Rose og Sebastian, jeg er dykket ned. Riel blev en del af holdet, der etablerede Savage Rose i 1968, hvor han blev til 1972 og nåede at medvirke på albums som In The Plain og Savage Rose (begge 1968), Travelin’ (1969), Your Daily Gift (1970), Dødens Triumf (1972) og Babylon fra samme år.

Her kom Riels talent for at kombinere rockens faste grundrytme med jazzens mere improviserede og friere form hørbart i spil. Han vendte tilbage for en stund i 1992, da Savage Rose indspillede Månebarn, som resulterede i et comeback for gruppen i den oprindelige soul/rock stil ovenpå en årrække med akustisk musik og udpræget politiske tekster.

Efter Savage Rose fortsatte Alex Riel som integreret del af de besætninger, Sebastian havde med i studiet og senere også live frem til omkring midten af 80’erne. Riels distinkte stil og sans for at krydre de enkelte sange med den fornødne dynamik og de rette detaljer er i spil på elskede klassikere som Den store flugt (1972), Over havet under himlen (1973), Blød lykke (1974), Gøgleren, Anton og de andre (1975), Ulvehøjen (1977), Tiderne skifter og Cirkus Fantastica (1979), Stjerne til støv (1981) og 80’ernes Boheme (1983).

I senere tid har også Lasse & Mathilde haft fordel af hans virtuose kunnen. Riel var desuden kendt som et yderst behagelig gemyt altid god for en anekdote eller to. Hvis det kunne gøre det. Han bidrog i dette årti til at holde liv i fusionsorkesteret Santa Cruz, der blev etableret i begyndelsen af 80’erne. Ud over Riel bestod kvintetten af Poul Halberg, Hans Ulrik, Frans Bak og Bo Stief, et line up af koryfæer der ville noget.

Ligeledes bør også samarbejdet med Alex Riels gudsøn, trommeslageren Stefan Pasborg, nævnes. Siden 1999 har de to instrumentkolleger boltret sig i et mangfoldigt univers af stilarter ledsaget af diverse gæster heriblandt Palle Mikkelborg, Annisette, Carsten Dahl og Niclas Knudsen.

Med til billedet hører, at Alex Riel, der oprindelig blev uddannet som frisør og i 1965 kåret som årets jazzmusiker, har begået mere end et dusin udspil i eget navn siden 1994. Disse albums tæller højt anerkendte notabiliteter som eksempelvis Jesper Lundgaard, Jerry Bergonzi, Michael Brecker, Eddie Gomez, Mike Stern, Niels Lan Doky, Harry Sweets Edison og Charlie Mariano.

Æret være Alex Poul Riels minde, hvis imponerende karriere strakte sig over mere end 60 år på den danske og udenlandske musikscene. Han har siden 2002 været gift med den anerkendte og succesrige forfatter Ane Riel.