Musik & film

Praktikanten Amanda anbefaler

Amanda fra Englystskolen var i praktik på vores biblioteker i sidste uge, og måske har I mødt hende på vagt enten nede i børnebiblioteket i Bryggen eller ude på Børkop Bibliotek. I løbet af ugen arbejdede hun også på en anbefaling af filmen ”Uncharted” her til hjemmesiden og til Instagram.

Af Amanda

Uncharted

Uncharted er en film baseret på et videospil. Filmen starter midt i det hele, og så ser vi et flashback på, hvordan vi er kommet derhen. 

Filmen handler om Nathan, som sammen med sin bror Sam vil finde en gammel skat, der er forsvundet, men da Sam stikker af fra deres børnehjem, giver Nathan op på sin jagt efter skatten, i håb om at hans bror kommer tilbage, men det eneste han har fra sin bror er nogle postkort, som Nathan godt ved har en betydning.

Mens Nathan er på arbejde, møder han Victor Sullivan, som stadig leder efter skatten. Han var en gammel ven til Sam, og han tror måske at Nathan ved noget vigtigt som har stor betydning for hvor han finder skatten henne, men da Nathan siger nej til at lede efter skatten og arbejde sammen, lokker Victor ham til at tage med, da han fortæller, at han kender Sam.

På deres første mission skal de skaffe et kors, som er en af 2 nøgler, men de er ikke de eneste, der vil finde skatten, og have fat i korset. De står over for Santiago Moncada, som mener at skatten er blevet stjålet fra hans familie, og han er opsat på at få hans families rigdom og ære tilbage.

De får fat i det første kors og heldigvis ved Sullivan, at Chloe Frazer har det andet, og de beslutter sig for alle tre at arbejde sammen, men efter som Victor Sullivan og Chloe Frazer kender hinanden fra tidligere eventyr, ved de godt, at de ikke kan stole på hinanden.

For at finde skatten skal man arbejde sammen og stole på hinanden, men hvor langt vil man gå for at få guldet selv?