Den flotte to’er
Vi hører ofte begrebet ”den svære to’er” om en forfatters anden bog, især hvis vedkommende har haft en bemærkelsesværdig debut, som kan være svær at leve op til. Heldigvis er der mange forfattere, der klarer den ”svære to’er” med bravur.
Af Else Zakarias
Det gælder også de to debutantprisvindere Rasmus Theisen, modtager af Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris i 2022, og Fine Gråbøl, der modtog Bogforums debutantpris i og var shortlistet til Munch-Christensens debutantpris i 2021.
Molbohistorier
Rasmus Theisen har udgivet romanen ”Molbohistorier”, hvor en konstant regn ved Knebel Vig på Mols ligger som en urovækkende kendsgerning. Vi følger Viktor og hans lille familie. Han har fået sig spundet ind i nogle løgne angående sin mor, som havde sine egne djævelske opdragelsesmetoder. Han er ikke til fast arbejde, har et ”løst” job hos en gartner.
Den indfødte Viktor gemmer på en anden hemmelighed, der involverer en af de smarte tilflyttere, og det er ikke den eneste konflikt mellem de ”oprindelige” og de nytilkomne. Den evindelige regn ændrer landsdelen, gamle erhverv/muligheder forgår, andre opstår. Og regnen påvirker molboernes sind.
Bogen er en dejlig opfindsomt skrevet finurlig roman, der blander genrer, driller, uhygger, morer og maner til eftertænksomhed. Som der står i bogen, er klimakrisen ”verdens største molbohistorie”. Læs selv og se, hvad forfatteren mener med det.
Hundrede børn
Fine Gråbøl skildrer i ”Hundrede børn” en skole, hvor eleverne bliver optaget, hvis de kan synge og deltage i koret. Især drengestemmerne har særligt fokus, de er helt unikke dér lige før puberteten, hvor stemmerne går i overgang. Hovedpersonen Karl (11 år) frygter ”overgangen”, hvor drengene bliver henvist til det såkaldte brummerkor.
Det er en helt vidunderlig roman om børnefællesskaber, hvor de voksne er helt eller delvist fraværende. Skolens lærere toner frem, men Karls forældre er taget på arbejde, når Karl står op, og han ved egentlig ikke så meget om deres liv, ligesom de (måske) heller ikke ved så meget om hans.
Omdrejningspunktet for Karl er vennegruppen. De samles på et af skolens toiletter i pauserne, hvor de deler slik og leger S, P eller K. Koret kommer på rejse til Italien, hvor der sker mystiske ting, og romanen slutter fantastisk (i betydningen eventyrlig), men jeg fortæller naturligvis ikke hvordan. Undervejs sker der også det mystiske, lettere uhyggelige, at skolen begynder at hælde! Det kræver særligt skridsikkert fodtøj at gå rundt i den skæve bygning, børnene begynder at få ondt i ryggen osv., mens skoleledelsen sender nøgterne (som med alvoren i mente bliver ret absurde) meddelelser om hældningen.
Jeg blev totalt suget ind i dette børneunivers, det er så sofistikeret skrevet, at jeg tror på præmisserne, som at skolen er begyndt at hælde. Bogen kan nydes i sig selv som den gode fortælling, den er, men egner sig også godt til diskussion i en læseklub eller som emne for en opgave, da den rummer masser af muligheder for tolkning.
En stor anbefaling skal lyde herfra til at læse disse to flotte to’ere.
