To gribende italienske læseoplevelser
Denne vinter har jeg haft et par særlige læseoplevelser. De to romaner jeg her vil anbefale, er skrevet af italienske kvindelige forfattere. Begge er prisbelønnede, og deres romaner er oversat til mange sprog.
Af Lisbeth Roed
De to romaner var særlige oplevelser, fordi de omhandler emner, som er dragende og interessante og fordi de begge er meget velskrevne.
Et stort under
Viola Ardone har skrevet ”Et stort under”, som handler om pigen Elba, der fødes på en sindssygeanstalt, mens hendes mor er tvangsindlagt der. Som niårig sendes Elba på katolsk kostskole, men savner anstalten og sin mor. Da hun kommer tilbage, er moderen forsvundet og Elba får fortalt, at hun er død.
Elba får lov at blive boende på sindssygeanstalten, og her fører hun sine egne journaler over patienternes sindslidelser og fortæller de nyankomne om stedet og de personligheder der befolker det. Da der ansættes en ny læge på stedet, fascineres han af Elba og det arbejde, hun har udført. Hun taler med lægen om sine observationer og viser ham, hvad hun har skrevet om ”halvverdenen” som hun kalder anstalten. Det er visse steder barsk læsning, men det er også en roman fuld af håb og skrevet med stor psykologisk indsigt.
Viola Ardones tidligere romaner ”Drengen fra Napoli” og ”Oliva Denaro” er ligeledes oversat til dansk og absolut også anbefalelsesværdige.
Sort hjerte
”Sort hjerte” af Silvia Avallone er en virkelig spændende og gribende roman om forbrydelse, straf og tilgivelse. Romanen starter med en beskrivelse af en far og hans voksne datter, som begiver sig til en afsidesliggende landsby i Norditalien. Her havde et afdødt familiemedlem sit hus. Det står nu tomt, og den unge kvinde, Emilia, skal bo der. Vi forstår, at der er sket noget tragisk, noget dramatisk, som gør, at Emilia vælger at bosætte sig her i landsbyen. Der bor i forvejen kun to personer i landsbyen, maleren Basilio og skolelæreren Bruno. Bruno mistede som 11-årig sine forældre i en ulykke og har, ligesom Emilia, et stort behov for at være alene. De to ensomme og sårede sjæle knytter sig til hinanden, men Emilia bæer på en hemmelighed, som hun for alt i verden ikke vil have, at Bruno får kendskab til.
Fortællingen skifter mellem fortid og nutid og giver os et gradvist indblik i Emilias liv og det, der til sidst fører hende til den lille landsby. Det er virkelig spændende læsning, og som læser var jeg grebet fra første side.
