Italienske krimier til ferien
Mange læsere holder af at læse krimier i sommerferien. Det er både underholdende og afslappende at forsvinde ind i en verden og en handling, som kan få os til at glemme alt omkring os. Jeg vil gerne slå et slag for en lille håndfuld gode italienske krimi- og spændingsforfattere.
Af Lisbeth Roed
Den urovækkende
Ilaria Tuti har skrevet en serie om en kvindelig kommissær Teresa Battaglia, som er ekspert i at indkredse morderes personprofil. Foreløbig er der kommet to bind på dansk: ’Helvedesblomster’ og ’Sovende nymfe’. Omdrejningspunkterne for de to romaner er hhv. et drab som har sammenhæng med en gruppe børn på et nu nedlagt børnehjem og et kunstværk der trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig.
Fælles for romanerne er, at de foregår i en smuk og afsidesliggende bjergegn i det nordlige Italien. Romanerne er velskrevne i et godt sprog. Tempoet er, som det skal være i en krimi - hurtigt og medrivende og stemningen er urovækkende og sine steder decideret uhyggelig. Man får et godt kendskab til hovedpersonerne. Her vil jeg kun nævne kommissæren, som er usædvanlig i de fleste krimisammenhænge: En kvinde i 60´erne, tilsyneladende en hård hund, og så har hun lige fået konstateret Alzheimer. Bøgerne skal læses i rækkefølge.
Retsalskrimien
Alessandro Perissinotto er forfatter til flere krimier, og har senest udgivet en såkaldt retssalskrimi sammen med en erfaren forsvarsadvokat. Det er ”Klassefesten” som er første del af en serie om advokat Meroni.
Her følger vi retssagen mod en mand som anklages for et 34 år gammelt mord, som en anden allerede er fængslet for. Hvis man har læst og nydt Gianrico Carofiglios romaner om advokaten Guido Guerrieri, som udkom på dansk i 2009 – 2016, er ”Klassefesten” en klar anbefaling.
Den pyskologiske
Er man til psykologiske romaner med et krimitwist – og lokalkolorit fra Piemonte - vil jeg anbefale ”Hvad vinbjerget gemte” af Alessandro Perissinotto.
Domenico kaldes til sin fars dødsleje, hvor han forsøger at afsløre hemmeligheden bag mordet på en ung pige tilbage i 1960´erne. Vi følger Domenicos optrevling af historien og får indblik i et lokalområde, som dengang var præget af fattigdom og sladder og en befolkning, som var kendt for at spille. Det var ikke unormalt at tabe en vinmark på en nat! Det er desuden en troværdig beskrivelse af en mand i krise, et far-sønforhold og døden.
Den virkelige historie
Sidst vil jeg anbefale “De levendes by” af Nicola Lagioia. Romanen bygger på en sand historie og foregår i Rom.
I 2016 bliver en ung mand, Luca, offer for et brutalt mord. Han bliver fundet død i en lejlighed, og kort tid efter bliver to mænd anholdt som gerningsmænd til det grusomme mord. Et mord som tilsyneladende mangler et motiv. Alle kommer fra såkaldt ”pæne hjem”. Journalisten og forfatteren Nicola Lagioia bliver optaget af sagens opklaring, og gennem 5 år interviewer han offerets familie og venner og taler med de to fængslede. Det giver ham – og dermed os, når vi læser romanen - et billede af den smukke bys mørke sider. En skyggeby med brutal vold, korruption og kriminalitet. En by hvor nogle (måske mange) lever et dobbeltliv, som kan få fatale konsekvenser.
En anbefalelsesværdig krimi – også til dem der ikke læser traditionelle krimier, men er mere interesserede i samfundsforhold.
