Bøger om barnemordersker

'Pigen med nålen' fortæller om Danmarks største seriemorder Dagmar Overby, der i 1920 blev dømt for at have slået otte spædbørn ihjel. Dagmars historie og generelt kvinder, der har født og dræbt deres børn, har kastet flere bøger af sig.

Historien om Dagmar Overby

I 2013 udkom bogen ’Dagmar: historien om en barnemorderske’. Bogen er skrevet på baggrund af politiets efterforskning, arkivmateriale, sagsakter og omtalen i datidens presse er medtaget samt breve. Bogen er skrevet af Frank Bøgh, der er tidligere kriminalassistent. Bogen er på en gang både en socialhistorie og en kriminalhistorie, hvor Frank Bøgh dokumentarisk skriver den grumme historie om den mest berømte barnemorderske i Danmark.

Dagmar bliver født i 1887 af fattige landarbejderforældre i Østjylland. Familien flytter senere til Aarhus og Dagmar er et velbegavet barn, men hun kommer ofte i klammeri med andre børn og trives ikke socialt. I bogen får man at vide, at hun som barn er udsat for forskellige overgreb. Som det var almindeligt dengang, kommer hun som 13-årig ud at tjene og fører en omtumlet tilværelse. Hun føder et barn, der dør som etårig, og i 1914 flytter hun til København. I aviser annoncerer Dagmar efter plejebørn, og det bliver hendes levevej i storbyen. Men som vi i dag ved, blev disse børn dræbt, og i 1920 bliver hun dømt for otte mord – selvom det givet var flere børn. Dagmar dør i 1929.

Et barnelig i en kuffert

Dagmar Overby har været en særlig sag i forhold til mord på børn, da hun relativt målrettet har myrdet børn, som har været overladt i hendes varetægt. Men barnemord har været almindeligt tidligere, inden f.eks. aborten blev lettere tilgængelig. Kvinder, der blev gravide uden for ægteskabet, har født i dølgsmål. De har altså født i hemmelighed og slået barnet ihjel efter fødslen. Ofte har kvinderne forinden forsøgt at provokere en abort. 

Nogle af disse kvinders fortællinger fremgår i bogen ’Et barnelig i en kuffert’. Her har historiker Agnete Birger Madsen kigget dybt i retsprotokoller og bl.a. bevarede breve fra Kvindefængslet på Christianshavn. Protokollerne og brevene fortæller om konkrete sager med de såkaldte barnemordersker fra første halvdel af 1900-tallet. Bogen giver et fint og til tider meget rørende indblik i kvindernes sociale baggrund og de omstændigheder, der førte til deres fatale handling. Agnete Birger Madsen fortæller i bogen om, hvordan kvindernes videre liv forløb og også om omverdenens fordømmende reaktion. Historikeren kan konkludere, at antallet af disse barnemordersker falder op igennem 1930’erne, hvor forskellige mere eller mindre succesfulde fosterfordrivelsesmetoder anvendes af kvinderne. Bogen er bl.a. illustreret med de officielle portrætfotos fra kvindefængslet, der på en ganske særlig måde gør kvindernes skæbne meget nærværende. 

Letfærdige qvindfolk

Hvis man vil læse endnu mere om fænomenet kvinder, der dræber deres nyfødte, så kan man tage fat i bogen ’Letfærdige qvindfolk: om Gisle Nielsdatter og andre barnemordersker’. Det er jurist og tidligere lektor i kriminologi Beth Grothe Nielsen, der er dykket ned i kvindernes historier. Bogen er første gang udkommet i 1982 og senere i 1999. Grothe Nielsen har undersøgt dommene for en håndfuld unge ugifte mødre, der blev dømt til døden for barnemord - ikke kun for at dræbe deres spædbørn, men også blot for at føde i det skjulte. Disse kvinders historier spænder helt fra middelalderen og op til slutningen af det 19. århundrede.

Den sidste kvinde, der blev henrettet for barnemord i Danmark, var Ane Cathrine Andersdatter, der blev dømt til døden for drabene på tre af sine nyfødte børn. Ane Cathrine blev henrettet i 1861.

Anbefalingen er tidligere bragt i Ugeavisen Vejle.