Bøger om forfattere i krise

Et klassisk dansk værk er Tom Kristensens ’Hærværk’ fra 1930, der beskriver den intellektuelle Jastraus ubønhørlige nedtur i en tid, hvor dekadencen råder og alkoholen flyder. Den amerikanske forfatter Charles Bukowski skriver også om mennesker på bunden i et miljø, hvor fællesnævnerne er smerte, vildskab og desperation - og alkohol er der i hvert fald nok af i hans bøger.

Nogle nyere bud på bøger i den genre, kunne være norske Ninna Lykkes bog ’Vi er her ikke for at have det morsomt’ og Lone Hørslevs bog ’Svømmende, rygende, grædende’. Begge bøger har en forfatter som hovedperson, og begge hovedpersoner har mere eller mindre mistet fodfæstet og holdepunktet til livet.

Vi er her ikke for at have det morsomt

Ninna Lykkes hovedperson er den 58-årige Knut A. Pettersen. Han udgav for flere årtier siden sin gennembrudsroman og blev spået en succesfuld forfatterkarriere, men det går galt. Han bliver skilt og ensom, kan ikke længere skrive (selvom han ihærdigt prøver), og så er han vred, rigtig vred. Han synes, han både er totalt misforstået og ikke mindst forbigået i de litterære kredse. Særligt den kvinde, som Knut kalder for ’Virkelighedsforfatteren’ har et horn eller to i siden på Knut. I sine bøger beskriver hun Knut som en gammel grænseoverskridende buk.

Det uventede sker og Knut får en invitation til en anerkendt litteraturfestival, hvor han skal deltage i en debat med selvsamme ’Virkelighedsforfatter’. Han ved, at han bestemt ikke er førstevalget som deltager – men han tager imod invitationen, da der jo også følger madbilletter og fri bar med.

Knut tager sin eneste ven, Frank, med til litteraturfestivalen, for Frank holder en ufrivillig pause i sit forhold til den gifte pakistanske (og homoseksuelle) læge og far til tre, M. Frank og M’s forhold er et helt kapitel for sig. Det er synd både for Frank, at han hopper og springer for M., når det passer ind i hans travle liv. Men det er lige så synd for M - og egentlig også hans kone og børn - at han ikke kan leve åbenlyst som homoseksuel. Men Knut har en plan i forhold til festivalen, og det er at sætte ’virkelighedsforfatteren’ på plads en gang for alle. Om det lykkes, og hvordan det går for Knut, det må du selv læse dig til i denne kritiske samfundsroman, der både er morsom og godt skrevet.

Svømmende, rygende, grædende

I Lotte Hørslevs nye roman ’Svømmende, rygende, grædende’ er det også en forfatter, der langsomt men sikkert går i hundene. Anna Mette Hansen forsøger at drukne sin midtvejskrise i papvin – og det gør hun ganske overbevisende. 

Vi møder Anna, da hun er ved at gøre sig klar til et bryllup. Dagen før er hun faldet og har brækket sin arm, hun er godt forslået, men der er intet som papvin ikke kan kurere – sådan virker det i hvert fald. Det Anna ikke kan drikke væk er, at sønnen Theo er droppet ud af gymnasiet og er flyttet (flygtet?) til New Zealand.

Nødtvunget drømmer Anna om at skrive en krimi, der kan sælges i pallevis i Bilka, men hun får ikke skrevet noget som helst, og måske er Anna bare ensom og uden de helt store drømme for tilværelsen, og måske er det derfor hun drikker.

Til gengæld vågner hun efter et af sine mange blackouts op til en ukendt gæst, Gorm. Sammen tager de til Louisiana, hvor Anna har læst op til en litteraturfestival tidligere, men Annas trang til alkohol og Gorms traumer gør ikke situationen mindre grotesk. Anna er på mange måder en befriende figur, en kvinde uden skrupler – men også uden grænser, og det er her hendes egentlige deroute sker.

Anbefalingen er tidligere bragt i Ugeavisen Vejle.