Det stigende ambitionsniveau

Den 1. oktober 1984 udkom U2 med deres fjerde studiealbum The Unforgettable Fire undfanget, indspillet og færdiggjort i Slane Castle i County Meath og Windmill Lane, Dublin fra maj til august måned samme år. Albummet er produceret af de ypperlige klangskabere Brian Eno og Daniel Lanois, hvilket høres tydeligt her og der i arbejdet med at skabe den rette ambience.

Der blev således langt hen ad vejen vinket farvel til den hårde postpunk lyd på forgængeren War (1983) og grundlagt en ny sonisk stil på fireren, hvis titel refererer til en kunstudstilling, der tematisk kredsede om atombombardementet af Hiroshima i slutningen af 2. verdenskrig i 1945. Pride (In the Name of Love) og MLK er begge en hyldest til den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr.

Pride (In the Name of Love) er en arketypisk og højstemt stadionrockhymne med Bono i det øvre toneleje og bandet i spændstigt sammenspil, der lagde grunden til et af de mest spillede hits i 1984/85 sæsonen. ‘We knew the world was ready to receive the heirs to the Who. All we had to do was to keep doing what we were doing and we would become the biggest band since Led Zeppelin, without a doubt. But something just didn't feel right. We felt we had more dimension than just the next big anything, we had something unique to offer. The innovation was what would suffer if we went down the standard rock route. We were looking for another feeling,’ har Bono på vanlig selvbevidst facon fortalt om den ændrede musikalske kursretning.

Bassisten Adam Clayton udtrykte det således: ‘We were looking for something that was a bit more serious, more arty.’ Steve Lillywhite, der havde produceret bandets første tre udgivelser, var desuden enig i, at de burde afsøge alternative veje at gå. Man overvejede at hyre Conny Plank, kendt fra navne som Can, Kraftwerk og Ultravox, og Jimmy Iovine, der stod bag live albummet Under a Blood Red Sky, (1983), men besluttede sig for Eno og Lanois.

De ansvarlige i U2’s selskab Island Records udtrykte stærk bekymring over valget, og en mente sågar, at bandet havde mistet forstanden ved at gå efter Eno, der altid har været opsat på at eksperimentere og udforske de mere avantgardistiske lydlandskaber. Senere måtte selvsamme person erkende, at gruppen havde valgt rigtigt. ‘We were eager to learn and not precious at all about our sound or the way we worked. We threw ourselves wholeheartedly into this different approach,’ lød guitaristen The Edge’ forklaring på bandets accept af Enos fremgangsmåde.

Åbningsnummeret A Sort of Homecoming viste vejen med dets atmosfæriske sound og opbygning. ‘I don't buy weekend tickets to Ireland and hang out in front of their gates, but U2 are the only band whose entire catalogue I know by heart. The first song on The Unforgettable Fire, "A Sort of Homecoming", I know backward and forward—it's so rousing, brilliant and beautiful. It's one of the first songs I played to my unborn baby.’ Sådan udtrykte Coldplay forsangeren Chris Martin sin begejstring for sangen i et skriftligt bidrag til Rolling Stone’s 100 Greatest Artists of All Time liste i 2006.

4th of July er et fremimproviseret ambient instrumentalnummer af The Edge og Adam Clayton, mens Eno og Lanois sørgede for, det blev optaget, uden bandet vidste besked. Den heftigt intense Bad er beskrevet som en sang, der handler om heroinmisbrug, selv om Bono har udtalt, at teksten også kan udlægges på andre måder. Bad nåede de kommende år status af livefavorit hos U2 fans, og den 12 minutter lange version under Live Aid juli 1985 katapulterede bandet mod nye populære højder. Det drømmeagtige og korte nummer MLK runder albummet af på fredfyldt vis.

NME’s anmelder skrev: ‘The old four-square rock unit has been deconstructed. In its place there's a panoramic soundscape, multiple textures, subtle shifts in emphasis.’ Melody Makers Adam Sweeting mente: ‘The Unforgettable Fire is the other side of the coin from War. Where the latter opened with the shattering paramilitary drumbeat of 'Sunday Bloody Sunday',... Fire launches into the long shimmer of 'A Sort Of Homecoming,' whose sort-of-mystical lyric adorns the romantic maroon-and-gold sleeve. The fact is, if you bring your established conception of U2 to this record, you'll be disappointed.’

U2 turnerede intensivt med The Unforgettable Fire, og i 1985 kunne man i en stort opsat artikel i Rolling Stone læse, at U2 var ‘The Band of the 80's’ med tilføjelsen ‘for a growing number of rock-and-roll fans, U2 have become the band that matters most, maybe even the only band that matters.’ Ud over de allerede nævnte, tager Larry Mullen Jr. sig af trommerne med sit karakteristiske og frempiskende spil, der på fireren er mere varieret og afdæmpet.

Ud over at producere håndterede Brian Eno og Daniel Lanois forskellige keyboards og såkaldte treatments, der bedst kan beskrives som en slags behandling af lyd, hvor studiets tekniske faciliteter bruges som et medspillende instrument, hvilket er helt efter bogen hos de to ovenud kreative begavelser. De fire medlemmer af U2 satte den ambitionsmæssige barre højt på The Unforgettable Fire og formåede at lande sikkert på den anden side. Ofte kan det betale sig at satse lidt ekstra, hvilket bandet fra Dublin, Ireland gjorde klogt i med kunstnerisk og kommerciel dividende.