""
For børn

Sommercamp - dag 1 // På opdagelse i Den rustne verden

Tid
09:00 - 14:30
Pris
Dagsbillet: 25 DKK
Sted
Børkop Bibliotek
Ågade 6,
7080 Børkop
Børkop Bibliotek
Kom og brug én, to eller tre dage af din sommerferie på at læse, hygge og være kreativ sammen med andre børn, når vi igen i år holder Sommercamp på Børkop Bibliotek. På dag 1 kan du tage med på opdagelse i 'Den rustne verden' med skrot-botter og plastiksuppe.

Til dette års Sommercamp får vi besøg af den kendte tegner og forfatter Adam O., som blandt andet er skaberen bag de fantastiske Sci Fi-serier Den Rustne Verden, Lulu Lukøje og Rejsen Til Ur. 

Hen over tre dage går vi på opdagelse i hans fantasifulde fremtidsunivers: På sommercampens første dag dykker vi ned i 'Den Rustne Verden' og eksperimenterer med alt fra skrot-botter til klistret jellycola og plastiksuppe. På campens anden dag kommer Adam O. selv forbi og viser sine bedste skrive- og tegnetricks i en 2 timers workshop. Og er du vild med dyr, kan glæde dig til den tredje dag, hvor vi skal møde et helt særligt dyr, som er med i næsten alle Adam Os bøger - en skildpadde. Terrariet fra Vissenbjerg kigger forbi og fortæller om deres dyr, og de har både en skildpadde, en øgle og en slange med.

PS. Du behøver ikke have læst 'Den Rustne Verden' for at være med.

 

Program for dag 1

  • 9.00: Fælles opstart i salen
  • 10.00: Aktiviteter i mindre grupper
  • 12.00: Frokost (husk madpakke)
  • 13.00: Aktiviteter i mindre grupper
  • 14.15: Fælles afslutning + hvad sker der i morgen?
  • 14.30: Tak for i dag 
     

Det praktiske 

  • Husk frokostmadpakke og drikkedunk. (Biblioteket serverer lidt frugt og knækbrød til formiddagsmad)
  • Husk solcreme og tøj efter vejret (vi skal være både inde og ude)
  • Sommercampen varer 3 dage. Du vælger selv om du vil deltage 1, 2 eller alle 3 dage.
  • Det koster 25 kr. pr. dag at deltage. Der er et begrænset antal pladser.
  • Sommercampen er for børn fra 9-12 år (3.-6. klassetrin).