”Berømtheder” fra Midskov
I min første ”Blandede bolsjer”-artikel forsøgte jeg at tegne et lille billede af, hvem jeg er. Jeg kommer fra en lille landsby, der hedder Midskov, der ligger 6-7 km fra Kerteminde.
Flere andre ”berømtheder” stammer også fra den lille flække Midskov, bl.a. samfundsforskeren Johannes Andersen, hvis far Anders Harding Andersen var en af sønnerne fra ”Midskovgård”, den største gård i landsbyen. Johannes Andersen, samfundsforskeren, blev født d. 4. september 1950 og er opkaldt efter sin farfar, der ejede ”Midskovgård”.
Johannes Andersen har været lektor i politologi ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Andersen blev student fra Nyborg Gymnasium i 1970 og cand.mag. i samfundsfag og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet i 1978. Johannes Andersen er en strålende, dygtig og morsom formidler, og hans mest kendte udgivelse er nok ”Hverdagens centrifuge” (1997), hvor han forsøger at tage tidens og hverdagens puls, som vi alle sammen mere eller mindre er underlagt.
Bogen rummer en omfattende og kritisk beskrivelse af den danske hverdag, og Johannes Andersen skriver på en måde, som enhver kan nikke genkendende til. Bl.a. spørger han, om Lotto og tipning, quiz og skrab eller Robinson og Fangerne på Fortet i virkeligheden er de mest radikale former for samfundskritik, man kan finde i Danmark?
Han har et stort forfatterskab bag sig, og det er afgjort værd at gå på opdagelse på www.bibliotek.dk.
Johannes Andersen er også musikalsk og spiller i rockbands og har bl.a. skrevet om Bob Dylan, ”Natten er nær – Bob Dylan på dansk” (2012).
Den anden kendis fra Midskov, jeg vil nævne, er maleren og grafikeren Helge Christensen (1913-1986), søn af gårdmand Anders C. og Maren Kirstene Andersen. Han malede nogle helt vidunderlige billeder.
Helge Christensen tegnede og malede lige fra sit 6. år. En personlig kontakt som 16-årig med maleren Johannes Larsen, der levede i Kerteminde, blev af stor betydning for den motivverden, fuglene, som Helge Christensen i de følgende år udforskede.
Helge Christensen opholdt sig omkring 10 år i København, hvor han arbejdede på Den kgl. Porcelainsfabrik og tog privatundervisning hos maleren Carl Schwenn, men Hindsholm og Nordfyn blev hans foretrukne opholdssted.
Efter den første udstilling i Odense i 1933, hvor figurmalerier og landskabsmotiver med fugle dominerede, koncentrerede han sig om strandens rige verden med fugle, sten og både. I slutningen af 1940’rne udvidede han samarbejdet med malervennen Johannes Andersen, med hvem han udstillede, og sammen deltog de også i den musikalske trio ”Gaardsangerne” sammen med Mesinge-bagerens Frode på harmonika. Jeg husker tydeligt den morsomme og hyggelige trio.
Fra omkring 1960 fik Helge Christensen en del store udsmykningsopgaver, begyndende med Provinsbankens afdeling i Kerteminde. Motiverne, fugle og både, blev mere og mere abstraherede i kubistisk orienterede farveflader. Kulminationen af dette 10-års store udsmykningsopgaver blev de to billeder, et ravne- og et uglebillede, til Fyens Stiftstidendes Hus i Odense, en gave fra bladhusets personale. Det symboliserer nyhedsformidlingens udvikling fra Valhallas dage til vor tid.
Vores nabo, Ingrid Lange, havde en fornem sans for kunst og æstetik og havde flere fine billeder af Helge Christensen i sine stuer. Han kom også med jævne mellemrum hos Lange’s, som vi kaldte dem.
Den tredje, jeg vil nævne, er Poul Rasmussen, født 1943, min 2 år yngre bror, der hævder, at han er den eneste gymnasierektor med kokontrolassistenteksamen, og det er sikkert rigtigt. Han fik ikke lov til at tage med sine kammerater til Kerteminde Borger- og Realskole efter 5. klasse, for han skulle ligesom sin storebror være landmand, og det var han også helt frem til 1967, dog afbrudt af højskole og militærtjeneste (MP’ er). Han ejede også sin egen mejetærsker i en periode og agerede maskinstation i høsttiden.
Det var i 1967-68, han tog kokontrolassistenteksamen under et ophold på Nordisk Landboskole for måske at blive en slags mellemtekniker i landbruget. En kokontrolassistent tog rundt på gårdene for at tjekke mælkekvaliteten. Han fik smag for at læse, og fra 1968-1970 gik han på HF, der var kommet til i 1967, og tog HF-eksamen i 1970. Han søgte diverse dispensationer for at komme ind på Odense Universitet, han fik dem og læste først idræt og derefter samfundsfag og blev kandidat i 1976. Mens han læste, var han ansat først på Mulernes Legatskole og derefter på Middelfart Gymnasium som idrætslærer.
Efter sin uddannelse blev han ansat på Fredericia Gymnasium og tog pædagogikum på Rødkilde Gymnasium i Vejle. I 1986 flyttede han til Gl. Holte Gymnasium og senere – i 1989 – til Rungsted Gymnasium. I 1997 søgte og fik han rektoratet på Virum Gymnasium og gik på pension i 2012 efter særdeles gode 15 ½ år i rektorstolen. Han arbejder stadig, nu som vikar og har været ansat på Ørestad Gymnasium og vikarierer p.t. på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, hvor hans datter i øvrigt arbejder, og trives med det.
PS: Og så må vi endelig ikke glemme alle de andre i Midskov: Svend Lovise, Betty Hans, Martha Skrædders, Poul Bullivop, Olga Kogekone, Poul Smed, Smedens Thor, vores gode legekammerat igennem hele barndommen, Svend Sørensen, Simon Petersen, Thorvald Andersen… og mange, mange andre.
/ Bent Rasmussen, marts 2021