Rigsfællesskabet på tynd is

Har du også indset, at du har ganske mange ”synsninger” og ganske få kendsgerninger på hånden baseret på de seneste ugers virak, så er du ikke alene. Og hvis du oven i hatten ikke er blevet fuldkommen baldret endnu af at høre om USA og Grønland, så har vi forsøgt at samle en håndfuld artikler, der giver et sobert og dybdegående indblik i et ret komplekst spørgsmål – på en forholdsvis spiselig måde.

Lad os slå fast, at Grønland (og Færøerne) ikke er en del af landet Danmark, men en del af Kongeriget Danmark som også betegnes som rigsfællesskabet. Det har Faktalink skrevet en ganske overskuelig artikel om, som du kan læse her, hvis du logger på med dit bibliotekslogin: https://faktalink.dk/emner/rigsfaellesskabet.

I den artikel kalder de rigsfællesskabet for ”resterne af det danske kongerige fra før 1814”.

Spørgsmålet om Grønlands selvstændighed

Det generelle mediebillede i dag tegner en situation af, at Grønland sandsynligvis gerne vil selvstændighed. Der er taget mange skridt i den retning i de senere år. Først med selvstyreloven fra 2009, og senere med en kommission nedsat i 2017, som har arbejdet på et forslag til en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat. Situationen er indviklet men ikke hverken enestående eller fremmed. Island var nemlig en del af det danske kongerige indtil 1944. Det kan du læse mere om i artiklen: Det er sket før: Island forlod rigsfællesskabet fra Politiken Historie. 

Spørgsmålet om Grønlands selvstændighed synes således ikke at være hvis, men snarere hvornår og hvordan? Og her bliver det mere grødet, for som Anton Sylvest Lilleør skrev i 2022 [link længere nede], er der rigtig mange ubekendte faktorer, der kræver ganske grundige overvejelser. Den helt store knast er finansieringen. I øjeblikket er Grønland økonomisk afhængig af Danmark. Med selvstyreloven fra 2009 blev det muligt for den grønlandske regering at hjemtage – og dermed selv varetage – et hvilket som helst politisk område og dermed også finansieringen af det. Men i et barskt, arktisk landskab på størrelse med Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig og Spanien til sammen (!) er 50.000 indbyggere ikke i sig selv nok til at opretholde en økonomisk bærekraftig og holdbar stat. Beskæftigelsesraten var i 2021 på 65%, og manglen på uddannet arbejdskraft er stor. Grønland er altså dybt afhængig af støtte udefra for at opretholde en lang række kritiske samfundsfunktioner. Det kan du læse mere om i denne artikel: Grønland, en selvbærende økonomi – krav og muligheder af Torben M. Andersen i Samfundsøkonomen.

Udfordringerne er betragtelige, og det kan synes uklart at se præcis, hvordan et selvstændighedsprojekt bliver en succes for Grønland; alene i spørgsmålet om sprog, kultur og identitet er det vanskeligt at optegne helt konkrete skillelinjer mellem Dansk og Grønlandsk. Fx er grønlandsk ikke et sprog, der har en fuldt udviklet juridisk og administrativ dimension. Sproget må således også udvikles for at kunne rumme alle dele af lovgivningen fuldt ud. Det grønlandske folk er også en sammensat størrelse, for hvad er en grønlænder, er det kun det oprindelige grønlandske folk med inuitiske rødder? Hvad hvis man har to danske forældre, men er født og opvokset i Grønland? Skal man kunne tale grønlandsk? Mange har blandede europæiske og inuitiske rødder, eftersom Danmark har været massivt til stede i Grønland siden 1721.  Desuden kan man ikke være grønlandsk statsborger som tingene står, derimod er alle grønlændere automatisk danske statsborgere.

Forvirret? Velkommen i klubben. Heldigvis giver denne artikel fra Anton Sylvest Lilleør et godt overblik: Grønland efter rigsfællesskabet fra kulturmagasinet Baggrund.

Spørgsmålet om Danmarks arktiske og udenrigspolitiske interesser

Men hvor står Danmark i alt det her? Holder vi bare krampagtigt fast i et stort territorium, fordi vi føler, at det er vores? Det korte svar fra det officielle Danmarks side er nok et nej. Men det må være med forbehold, for tager vi de historiske briller på, har Danmark ikke just arbejdet proaktivt hen mod et ”Danmarksløst” Grønland, hvilket også bliver behandlet i Anton Sylvest Lilleørs artikel. For på mange måder lader Grønland til at være blevet Danmarks megafon til verden. Geopolitiske interesser hos store lande som USA, Kina og Rusland giver Danmark mere opmærksomhed på grund af vores fællesskab med Grønland. Danmark er fx med i arktisk råd udelukkende på grund af rigsfællesskabet. Den dimension af debatten belyses på relativt få sider i artiklen: Taler vi om det samme når vi taler om rigsfællesskabet? Udgivet i 2021 af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, og ligeledes i: Rigsfællesskabet har en systemfejl fra Ræson i 2020 og i den lidt ældre men ikke mindre relevante artikel: Grønland, rigsfællesskabet og stormagternes spil ligeledes fra Ræson, 2019 hvor især jagten på råstoffer kridtes op og viser udviklingen hen mod at gøre Grønland til et sikkerhedspolitisk anliggende.

Få digitale artikler i indbakken

Husk at du kan finde artikler om alt mellem himmel og jord fra over 40.000 danske tidsskrifter med tjenesten Digital Artikelservice.

Andre artikler/tidsskrifter, der kan hjælpe med at udvide billedet:

https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/issue/view/9273/1454

https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2019/jun/danskerne-er-langt-fra-ligeglade-med-groenland/

https://tidsskrift.dk/politica/article/view/131171