Ny fantasylæseklub for voksne
Vil du gerne dele dine fantasylæseoplevelser med andre? Så kom og vær med til opstartsmøde i læsekredsen ”The Fantasy Fellowship Vejle” og vær med til at forme, hvordan netop denne læsekreds skal være.
Af Lene Andersen
Til opstartsmødet i Farveriet i Vejle den 9. januar skal vi beslutte, hvor, hvornår og hvor tit vi mødes, samt hvilken litteratur vi ønsker at læse, og hvem der skal være tovholder for læsekredsen.
Der vil være lidt kaffe/te og snacks til dette opstartsmøde, hvor vi også skal lære hinanden lidt at kende – så medbring gerne din yndlingsfantasybog.
Der er ingen tilmelding til opstartsmødet. Bare mød op i Farveriet fredag den 9. januar kl. 16-17.30.
Vi glæder os til at se dig.
Hvad er The Fantasy Fellowship
The Fantasy Fellowship er et nationalt interessefællesskab for voksne, der interesserer sig for fantasy og fantasylitteratur. Man skal være fyldt 18 år, for at deltage i Facebookgrupper og lokale læsekredse.
Du kan læse mere om The Fantasy Fellowship i Facebookgruppen The Fantasy Fellowship: Danmark eller meld dig allerede nu ind i vores lokale gruppe The Fantasy Fellowship: Vejle.
Har du spørgsmål til læsekredsen, er du velkommen til at ringe eller skrive til bibliotekar Stine Bo Nørgaard på mail: stbno@vejle.dk eller tlf.: 40 49 00 79.