Opsigtsvækkende debutromaner
Det er sommerferietid, og nu er muligheden for at sidde udenfor og læse en god bog en oplagt sommeraktivitet. Et par gode bud er disse to stærke (og ret brutale) debutromaner, der af forskellige årsager vakte opsigt i forfatternes hjemlande, da de blev udgivet. Bøgerne er først blevet oversat til dansk for nylig, men de har kanonstatus i deres hjemlande.
Af Lis Kjeldsmark Gregersen
Østrigsk efterkrigsdrama
Den første bog er af den østrigske forfatter Marianne Fritz (1948-2008). Marianne Fritz er i sit hjemland kendt som forfatteren til et på flere måder ekstremt værk. I hjemlandet kaldes det ’fæstningsværket’, og det er på ikke mindre end 12 bind, der behandler Østrigs historie i det tyvende århundrede. Formålet var at finde forklaringer på nazismens opståen og udbredelse, og de skulle efter sigende være umulige at oversætte, da Fritz’ sprog er så særligt, at det kun kan forstås på originalsproget.
Hendes debutroman et måske et lidt bedre bud til ferielæsningen. Bogen vandt Robert Walser-prisen, da den udkom i 1978. Den danske titel er ’Tingenes tyngde’, og den er oversat af Søren Møllerhøj Porsmose i år. Romanen foregår i efterkrigstidens Østrig. Hovedpersonen Berta er gravid og forlovet. Faderen til barnet hedder Rudolf, og han er faldet ved fronten i 1945. Berta gifter sig derfor med Wilhelm, der er ven til den biologiske far. Wilhelm er en rolig og godmodig mand, sammen får de en datter, og familien bliver således fuldendt. Alt tegner godt i den mærkelige tid efter krigen, men Berta hjemsøges mere og mere af onde drømme, og det mest forfærdelige sker. Berta vælger at befri børnene fra det, hun kalder "tingenes tyngde". Hun slår dem ihjel. I romanen sker der herefter et tidspring, og i året 1963 besøger Wilhelm sammen med sin nye kone, Wilhelmine, Berta på et sindssygehospital. Wilhelmine var Bertas bedste veninde, og det bliver et pinagtigt møde.
Det er en meget brutal fortælling om den skrøbelige Berta og den godmodige Wilhelm, hvis ægteskab og tilværelse ender i en meget stor tragedie. Fritz påpeger i romanen efterkrigstidens hykleri og historiens grusomhed, og hun er eminent til at beskrive psykologiske temaer. Hun leger med begreber og ord, og det er fx ikke tilfældigt, at Berta er opvokset i "Alle sjæles gyden".
Ildevarslende canadisk familiedrama
Et andet bud på en debutroman, der vakte opsigt i hjemlandet, er fra den fransksprogede Marie-Claire Blais. I hjemlandet Canada er Marie-Claire Blais en kanoniseret forfatter, og særligt debutromanen ’Det smukke bæst’ fra 1959 bliver brugt i franskundervisningen. Romanen vakte stor opstand, både fordi forfatteren kun var 20 år, da den udkom, men også fordi temaet om den selvoptagede mor, der næsten har et incestuøst forhold til sønnen, blev anset for stærkt amoralsk.
Blais har med romanen skrevet et ildevarslende moderne eventyr om en forsømt pige, en gudesmuk men enfoldig bror og deres selvoptagede mor. I romanen beskrives og undersøges de nære relationer mellem en mor og to børn, og hvilke konsekvenser barndommens traumer kan have helt ind i voksenlivet. Det er en grum familiehistorie, der blander det hverdagsagtige med det eventyrlige i en foruroligende fortælling om moderen, der har alt for stor kærlighed til den gudesmukke søn, og et alt for distanceret forhold til datteren. Det omsorgssvigt pigen oplever får store konsekvenser for alle i familien, og da moderen gifter sig med en lige så selvoptaget mand, går det helt galt. Det psykologiske spil, der foregår i romanen, er et bærende element.
Det grumme moderne eventyr får hårene til at rejse sig af al den ondskab, som omsorgssvigt kan medføre. Den tidløse fortælling beskriver almengyldige emner, som vi kender det fra klassiske eventyr. Efter endt læsning kan man godt forstå den opstand, bogen skabte, da den udkom.
