Tema: Fokus på Grønland
Verdens øjne er rettet mod Grønland og besøget af Trump JR. Vi har samlet en række bøger, der gør dig klogere på magtspillet mellem Washington, København og Nuuk. Du kan også læse mere om Grønlands historie, koloniseringen, svigtene og drømmen om selvstændighed.
Af Barbara Rugholm, eReolen
Imperiets Børn
Anne Kirstine Hermann forklarer i sin prisbelønnede bog "Imperiets børn: da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni", hvordan Danmark endte med at beholde Grønland som koloni, selvom FN efter Anden Verdenskrig pålagde alle kolonimagter at give deres kolonier selvstændigheden tilbage.
Make Greenland Great Again
Alle kan nok huske, dengang Donald Trump ville købe Grønland. Præsidenten for verdens mest magtfulde nation tilbød at købe hele Grønland, inklusive de 56.000 børn, mænd og kvinder. Men hvad lå der bag det overrumplende købstilbud? Martin Breum skriver om de storpolitiske interesser i bogen "Den amerikanske forbindelse".