Forside af Astronautens Guide Til Livet På Jorden

Astronauters guide til livet på Jorden

14.05.19
Astronauter er moderne opdagelsesrejsende, der kan fortælle os om, hvordan det er at føle sig fri af Jordens tyngdekraft, opleve stilheden og det uendelige univers tættere på. Og det er tankevækkende, at de oplever, at Jorden ser så lille og skrøbelig ud, når de ser den på afstand.

I An Astronaut's Guide to Life on Earth kommer du med Chris Hadfield på rumrejse, øjenåbnende rumvandringer, og han fortæller om, hvad et liv uden tyngdekraft byder på af indsigt og udfordringer. Chris Hadfield har haft en utraditionel livsfilosofi med sig fra NASA: Forbered dig på det værste – og nyd hvert eneste øjeblik! Måske kender du ham fra Youtube, hvor han synger David Bowie's 'Space Oddity' ude i Rummet? 

Astronauten Scott Kelly fortæller om den spændende og hektiske hverdag på den internationale rumstation under sin 340 dage lange tur i rummet og giver et indblik i de tanker, overvejelser og afsavn, han oplevede under opholdet i Endurance: A Year in Space, A Lifetime of Discovery. Hvordan er livet på jorden efter at have været på Månen? Det reflekterer Buzz Aldrin over i No Dream Is Too High: Life Lessons from a Man Who Walked on the Moon.

Rumkapløbet har dog også haft store menneskelige omkostninger, og Fallen Astronauts: Heroes Who Died Reaching for the Moon fortæller om de kosmonauter og astronauter, der mistede livet. 

Herunder finder du en oversigt over de nævnte engelske titler, du låne på eReolen Global.

Materialer