40 år med Kim Larsens Midt om natten
Kim Larsen gik allerede i gang med det forberedende arbejde til Midt om natten i 1982, der efter en lang og træg arbejdsproces endelig lå klar til udgivelse den 24. november 1983. Kraftig hjulpet på vej af Erik Ballings film af samme navn, hvor albummet indgår som soundtrack, er Midt om natten den mest solgte plade i Danmark nogensinde med over 650.000 eksemplarer. Hertil skal lægges over 250.000 enheder langet over disken i de øvrige nordiske lande. Midt om natten er produceret af Poul Bruun og coproduceret af Søren Wolff og Franz Beckerlee. Oprindeligt hyrede Kim Larsen Beckerlee som producer, der skulle stå for alle grundbåndindspilningerne.
Under arbejdet med Rock & stjernestøv - historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år (sammen med Flemming Rasmussen, forlaget Momenta, 2021) og Franz Beckerlee: Stonefree - et liv med og uden Gasolin’ (sammen med Niels Ole Baadsgaard, forlaget Brilleuglen, 2023) fremstod det tydeligt, at der hos de involverede parter i processen er yderst divergerende opfattelser af selve forløbet, hvad der skete og vurderingen af færdige produkt. Derfor har jeg valgt at lade flere af dem komme til orde i dette runde jubilæumsportræt. Filmen Midt om natten fylder først 40 år i starten af marts 2024, så her er det albumudgaven, der er i fokus.
Søren Wolff blev ifølge Flemming Rasmussen først tilkaldt, da der opstod problemer med at finde den rette version af titelnummeret. Wolff har desuden ligeledes mixet det meste af pladen. Da Franz Beckerlee blev færdig med sit, og det hele skulle mixes, syntes de, resultatet virkede for gammeldags. Kim Larsen og Poul Bruun valgte derfor at involvere Søren Wolff i håb om et frisk pust indover. Konklusionen lød, at grundbåndet til Midt om natten-sangen skulle laves helt om og tilføjes programmerede trommespor.
Flemming Rasmussen: ‘Jeg arbejdede som tekniker og assistent først for Franz og dernæst Søren Wolff sammen med Freddy Hansson - ingen af os er dog krediteret på pladen. Striden mellem Kim og Franz kom ikke til udtryk i starten af projektet, men senere, da det spidsede til, fordi Kim og Poul Bruun ikke mente, de var i mål. Politiet smed Kim Larsen ud af Sofiegården i 1972 - den oplevelse har formodentlig også præget manuskriptet til filmversionen.
Socialrealisme i folkelig indpakning - her kan man godt mærke, vi er sluppet ud af 70'erne. Tingene serveres ikke i en eller anden færdigpakket mening, for der stilles i virkeligheden flere spørgsmål, end der gives svar. Susan Himmelblå, Papirklip (med Danmarks Radios Drengekor), Haveje (skrevet af Jacob Haugaard) og Midt om natten. Den ene evergreen efter den anden. Franz Beckerlee spillede guitar på sidstnævnte sammen med Henning Pold (bas), Peter Ingemann (synthesizer) og Klaus Agerschou på piano.’
Franz Beckerlee: ‘Jeg fik sat mit præg på titelsangen, og det ville Kim ikke lave om på. Henning Pold fandt på den guitarstemme, jeg spillede, mens Åh Manãna'-stykket er mit. Kim kom med et oplæg til, hvordan nummeret skulle køre færdigt, og jeg fik ideen til backingen fra det sted, hvor nummeret fader ud. Jeg tror aldrig, at Poul Bruun har bekendt kulør omkring inddragelsen af Søren Wolff i stedet for mig, ikke fordi det betød noget. Kim var blevet enig med ham om tingene, og det kunne jeg ikke gøre noget ved.
Hvis ikke Poul Bruun havde sagt noget, var vi nok blevet ved et stykke tid endnu. Kim og jeg havde ikke problemer med hinanden - tværtimod. Flemming Rasmussen sørgede for den gode lyd på Midt om natten, og Søren Wolff sad ikke ved pulten, mens jeg var der. Der er en del musikere på pladen, og Kim kendte mange og havde selv fået erfaring med hvem, der kunne hvad. Jan Lysdahl er en skidegod trommeslager og ligger godt. Det hørte Kim.‘
Per Gericke, Franz Beckerlees lillebror, var tekniker under arbejdet med Midt Om Natten i øverummet: ‘Poul Bruun løb ud i byen til John Guldberg og Tim Stahl fra Laid Back og spurgte, om de ikke kunne gøre noget ved trommelyden. De puttede sådan nogle discotrommer på, og Poul syntes, det lød skidegodt. Da Kim hørte det i den anden ende af rummet, kom han over til os og spurgte: ‘Hvad fanden er det for noget, der er kommet på? Det lyder ad helvede til, det kan I godt tage af.’
Poul var overbevist om, at hvis Kim ikke fik et hit, var han færdig og bange for, at den plade ikke lykkedes. Og der bliver mixet på den i en måned, hvilket var helt usædvanligt. På et tidspunkt besluttede han sig for at tage det over til PUK-studiet og hyre nogle nye musikere, som fik at vide, at de bare skulle spille det, der er på demobåndet, mere eller mindre. Jeg synes, der var mere stemning i det, der blev lavet i Sweet Silence studiet end den papplade, der kom ud af det i sidste ende.’
Her følger et uddrag af Poul Bruuns syn på sagen fra et interview, Niels Ole Baadsgaard optog til brug for Stonefree - et liv med og uden Gasolin’: ‘Da Kim kom hjem fra USA, præsenterede han nogle nye sange for mig, som jeg blev vildt begejstret for. De skulle bruges til en plade med dansksprogede sange, og han tilbød at lave den på mit pladeselskab Medley.
De skulle også bruges til en film, som han ville kalde Midt om natten. Kim og musikerne fik sat et studie op i et lille mørkt lokale langs Christianshavns Kanal. I forsommeren gik de i gang, og jeg holdt mig væk i nogle uger. Hver gang, jeg efterfølgende kom forbi, var der stadigvæk ikke et brugbart grundbånd i kassen. Jeg kunne sagtens høre, hvad der var galt. De havde hyret et funkband, og hvis der var noget, Kims sange ikke var, så var det funk!
Sidst i juli var Kim blevet grå i hovedet over, at de ikke kom nogen vegne. Han havde mistet tålmodigheden. Han tog fat i mig og sagde, at vi blev nødt til at smide håndklædet i ringen og starte forfra. Jeg så ingen anden udvej end at fyre hele holdet. Det var ikke en fed opgave, og det faldt selvfølgelig ikke i god jord, og især Franz hadede mig for det. Der var gået selvsving i det hyrede orkester, og jeg blev nødt til at hyre et nyt hold, som jeg vidste, kunne klare opgaven heriblandt to studiemuskere, jeg kendte fra PUK-studiet, englænderen Phil Barett på guitar og keyboard og derudover en ung bassist ved navn Claus Nauer. Begge bosiddende i Randers.
At finde trommeslageren var ikke en nem opgave. Jeg fandt frem til Jan Lysdahl igennem fælles bekendte, en ung fyr og et åbenlyst talent. Vi skulle ud af byen for at få luftforandring og endte i det ydmyge PUK-studie i Randers. I løbet af en weekend lavede vi grundbånd til langt det meste af albummet, for sværere var det heller ikke. Resten af pladen blev lavet i København, hvor blandt andet Franz og nogle fra Skunk Funk medvirkede. Mit job var at få Kims vokal helt up front, så hvert ord kunne forstås, selv på værtshuse, hvor folk kæfter op. Og sådan noget går desværre ud over det instrumentale i musikken. Det ærgrer mig, at det gik skævt med Franz.’
Uanset hvad jeg og andre end måtte mene om pladen og filmen, endte Midt om natten som den store vinder på samtlige kommercielle parametre og har opnået særstatus som en elsket klassiker, der står i hundredtusindvis af danske hjem som cd, dvd og Blu-ray. Den er kort sagt blevet til folkeeje som ophavsmanden himself. Larsens sympati med og forståelse for de udsatte og samfundets randeksistenser er sangenes gennemgående ledetråde i håb om, det hele nok skal gå, og der levnes plads til den kommende generation, mens guderne bliver bedt om godt vejr.
Mange musikere, teknikere og producere hjalp til i forskellige studier, og på filmsættet fik instruktøren Erik Balling assistance fra manuskriptforfattere, skuespillere, lyd-, kamera- og lysfolk. Har den grundlæggende vision været at få budskabet, historierne og ikke mindst sangene ud til flest mulige, er opgaven mere end blot almindelig fuldført. Hvor vidt, det hele har overlevet tidens ofte ubarmhjertige distance, er til syvende og sidst en smagssag, men ikke desto mindre endte 80’erne som Larsens veritable triumftog.
Læs flere artikler om musik og film på Vilhelms værelse: