Som perfekte perler på en snor
Den 17. januar 1974 udkom Joni Mitchells sjette studiealbum Court and Spark, der hurtigt blev en kunstnerisk og kommerciel succes hjulpet på vej af tre iørefaldende singler før og efter releasedatoen. Mitchell, der ellers havde gjort en dyd ud af jævnligt at sende nyt materiale på gaden siden slutningen af 60’erne, valgte helt at springe 1973 over på den konto, et år hvor hun ligeledes neddroslede antallet af koncerter.
I stedet koncentrerede Mitchell sig om at vie de nye sange optimal opmærksomhed og brugte meget tid i studiet med dem. Den hidtil folk-rock prægede stil blev på Court and Spark udvidet i retning af det mere jazzede og sine steder ditto rockede. Der lægges ud i fornem stil med selve titelsangen et pianobårent poetisk nummer, som rummer de bedste kvaliteter i Mitchells klangfulde katalog af kompositioner.
Dette gælder også for kærlighedssangen Help Me, hvor det tydeligt fornemmes, at Mitchell havde omgivet sig med nye musikalske ‘legekammerater’, der talte Tom Scott (saxofon og diverse blæserinstrumenter), Joe Sample (keyboards), guitaristen Larry Carlton, Max Bennett (bas) og trommeslageren John Guerin. På Free Man in Paris får Mitchell vokal hjælp fra David Crosby og Graham Nash samt den blinde guitarist José Feliciano.
Sangen handler om en tur til den franske hovedstad sammen med vennen og pladeselskabsejeren David Geffen, der følte sig som en fri mand i byen uden forstyrrende opkald fra folk i branchen, der ønskede hjælp og tjenester fra ham. People's Parties forgyldes af Mitchells karakteristiske guitarspil og vokale stil i det lyse leje. På The Same Situation er hun atter bag klaveret smagfuldt bakket op af det nye musikerhold med erfaring fra jazz- og fusionsverdenen. Få evner som Mitchell at beskrive almengyldige følelser og problemer i tilværelsen og samtidig ophøje dem til poesi i fuldendt symbiose med den valgte musikalske iklædning.
Der er mere tempo over Car on a Hill, der sætter side 2 i svingninger, før albummets mest ambitiøse satsning, den knap seks minutter lange Down to You, tager over. Nummeret beskriver den situation, vi alle kan stå i, når der skal træffes eksistentielle valg, og det hele er op til en selv. Fra klaverintroen bevæger sangen sig over mod det tiltagende orkestrale flot arrangeret og udført tilføjet Mitchells eget flerstemmige kor sunget med en renhed, som tonesatte hun lyden af klart klirrende kildevand.
Just Like This Train er umiddelbart albummets mest anonyme kort, men stadig uden at tabe væsentligt i kvalitet. Den ordrige og kontant rockende Raised on Robbery er noget atypisk i Mitchell regi, men går rent hjem på samtlige parametre, hvilket The Band guitaristen Robbie Robertson sørger for med sit dynamisk gnistrende spil og Mitchell ved hjælp af et umådelig elegant kor arrangement.
Trouble Child smyger sig duvende og småjazzet afsted igen igen båret op af Mitchells flerstemmighed, mens der for alvor går vocalese og swing i den med Twisted, skrevet af Annie Ross og Wardell Gray. Mitchells fortolkning er det rene sofistikerede blær, næsten kun den canadiske sanger og sangskriver kan slippe godt fra ved hjælp af rytmisk stilsikker timing og fraseringer, der sidder, hvor de skal.
Det er ret vanskeligt at finde forkert satte fedtfingre på Court and Spark, der ligger lunt i sejlrenden på ikke så få lister over bedste albums og sange gennem tiden. Pladen blev nomineret til fire Grammyer i 1975 og vandt i kategorien bedste vokal akkompagnerende arrangement for Down to You, en pris Mitchell delte med Tom Scott. Skønheden og kompleksiteten i lige det nummer er også vanskelig at overhøre.
Court and Spark klarede sig glimrende og nåede 2. pladsen på Billboards album hitliste i 1974. Fem år efter udgivelsen fortalte Mitchell i et Rolling Stone interview, at hendes gode ven Bob Dylan faldt i søvn under gennemlytningen af albummet trods dets beskedne spilletid af 37 minutter. Mitchell udlagde det som om, Dylan hang på, så længde det varede, for at være høflig overfor David Geffen, der ligeledes befandt sig i rummet.
Fleetwood Mac sangerinden Stevie Nicks kunne i 2008 berette, at hun tog LSD, mens Mitchells suveræne sekser første gang fandt vej til grammofonen. ‘I was with my producer, at his house, with a set of speakers that were taller than that fireplace, and I was in a safe place. And I sat there on the floor and listened to that record… That was a pretty dynamic experience.’ Mindre spektakulært og mere ædrueligt i vågen tilstand gik det for sig, da denne skribent genlyttede Court and Spark i anledning af det runde jubilæum, hvilket albummet ingenlunde blev ringere af. Nærmere tværtimod. Mitchells sangcyklus om livets gang i Lidenlund er som perfekte perler på en snor, der fortjener at blive hængende i al evighed.
