Niels Skousen. Foto: Hreinn Gudlaugsson, Wikipedia Media
Foto: Hreinn Gudlaugsson, Wikipedia Media

Niels Skousen 80 år

28.01.24
Sangene, sprogets poesi, skuespillet og en bagskid siden 68

Niels Skousen har igennem mere end 50 år markeret sig som en af dansk rocks største poeter med ordrigt fabulerende tekster, skarpe observationer og sproget i sin magt. Det rokker en 22 år lang pause fra pladefronten (1980-2002) ikke en tøddel ved, hvor sangeren, sangskriveren og guitaristen i stedet valgte at fokusere på karrieren som skuespiller indenfor tv, teater og film.

Han er født den 28. januar 1944 i Köln i Tyskland. Godt 20 år senere satte Another Side Of Bob Dylan albummet for alvor Skousens virke som sangskriver i bevægelse. Den oprindelige plan gik ud på at læse til læge, men studiet blev afbrudt undervejs. Studenterscenen og dens teater trak mest plus de selvskrevne sange, der begyndte at vokse i antal inspireret af Dylan, Leonard Cohen og Billie Holiday.

Tidens ungdomsoprør og hippiebevægelse gik heller ikke Skousens radar forbi, og til borgerskabets store forargelse sad han sammen med Klaus Rifbjerg og flere andre på Kulturministeriets trappe og røg hash sommeren 1970. Skousen blev involveret i den gryende beatscene fra slutningen af 60’erne og indledte et samarbejde med den psykedeliske supergruppe Young Flowers i egenskab af sanger og sangskriver.

Sammen med Young Flowers bassist og sanger Peter Ingemann etablerede han Skousen & Ingemann, der talte guitaristerne Stig Møller og Tømrerclaus samt trommeslageren Bjørn Uglebjerg som del af gruppens besætning, der foråret 1971 udgav Herfra hvor vi står, som stadig nyder status af et uomgængeligt hovedværk i den dansksprogede rock især takket være titelnummeret og den næsten kvarter lange Knud Lavard med de uendeligt mange vers forfattet af Skousen.

Minus Stig Møller blev Skousen & Ingemann til Musikpatruljen, der udgav et enkelt album blot bærende bandets navn i 1972 før opløsningen året efter, hvor Skousen indledte solokarrieren med Jeg vender mig i sengen (1973) fulgte op af Palads af glas (1976) og Landet rundt (1980), før ovennævnte pause på udgivelsesfronten satte ind. I 2002 vendte Skousen tilbage med Dobbeltsyn og lagde grunden til et bemærkelsesværdigt comeback af de store i musikbranchen.

Albummet indeholder nummeret 68, hvis gentagende linjer efter de enkelte og lange vers lyder: ‘Jeg er ikke egentlig utilfreds, det' bare en bagskid der har varet siden 68’ - fortidens forlokkende skær af sentimental nostalgi synes langt mere tvetydig end som så, når det hele sættes under en kritisk lup, hvilket Skousen på mesterlig og sproglig seismografisk vis gør os opmærksom på. I nullerne og 10’erne satte Skousen yderligere trumf på med stærke udspil som Daddy Longleg (2006), Lyt til din coach (2010), Smil eller dø (2014) og Døgnet har 24 timer (2019).

Skousen har senest ladet høre fra sig med den anmelderroste Blæsten og Regnen i 2022, om hvilken man på hans hjemmeside kan læse følgende: ‘Håb og erindring smelter sammen som grenene på træet vokser ud af stammen. Jeg er til i verden - jeg kan ikke sige fra. Jeg går ind med hvad jeg har. Mine sange handler om dig og mig, og det vi gør med og mod hinanden. Hvem er vi? Hvor hører vi til? Hvad binder tingene sammen? De handler om tid og bevægelse, om grænser og håb, om erindring og tilstedeværelse. At mærke nogen. At blive set. Det er kærlighedens lysende banalitet.’

I 2012 udkom 40 år i dansk rock - live fra Store Vega, der fungerer som lydsporet til dokumentaren Niels Skousen - 40 år i dansk rock begået af filminstruktøren og manuskriptforfatteren Linda Wendel, som Skousen har været gift med siden 2003. Størstedelen af det oprindelige Skousen & Ingemann blev samlet i 2011 for at markere Herfra hvor vi står pladens runde jubilæum, og resultatet kan høres på Live fra Store Vega koncert cd’en og ydermere ses i Wendels film. Ved samme lejlighed optrådte han med eget band udvidet af flere gæstesolister.

I slutningen af august 2023 stod den på endnu en kortvarig genforening ved trappen til Svendborg Kirke, hvor Niels Skousen, Peter Ingemann, Tømrerclaus og Stig Møller plus øvrige musikere spillede de gamle sange fra starten af 70’erne foran en tusindtallig skare. Som i 1971, hvor Skousen & Ingemann musicerede samme sted, blev også sidste års seance filmet, da Wendel er i gang med en ny dokumentar om sin ægtemand i anledning af 80-årsdagen.

Som skuespiller har Niels Skousen været tilknyttet Studenterscenen, Solvognen (tekstforfatter og medvirkende), Jomfru Ane Teatret, sit eget Skousens Rockteater og Mammutteateret. Han blev særlig kendt som gårdejer Aksel Andersen i den populære serie Landsbyen, der kørte i en årrække på DR siden 1991. Filmmediet har tilsvarende haft glæde af Skousens talent for rollespil, og derudover har han siden midten af 60’erne medvirket i, skrevet musik til og hjulpet på lydsiden til en række dokumentar produktioner for film og tv.

Det er blevet til små og større roller i spillefilm som Prins Piwi (1974), Ta' det som en mand, frue (1975), Cirkus Casablanca (1981), Walter og Carlo - op på fars hat (1985), Høfeber (1991), Den store badedag (1991), Mimi og madammerne (1998), Her i nærheden (2000), At kende sandheden (2002), Allegro (2005), Frygtelig lykkelig (2008), Oldboys (2009), Kærestesorger (2009) og Cykelmyggen og Minibillen (2014).

Heller ikke priser samt hædersbevisninger har det skortet på i Niels Skousen lange virke for kulturlivet generelt. Her kan nævnes Steppeulven (2003 og 2015 som årets tekstforfatter), Carl Prisen (2015), Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen (2016) og Dan Turèll Medaljen (2023). De er alle velfortjente, hver og en.


Læs flere artikler om musik og film på Vilhelms værelse.Vilhelms værelse

Materialer