Den beskedne. men centrale nøglespiller i dansk rock

Michael Falch har betegnet Nils Henriksen, hvis fulde navn lyder Nils Vejen Henriksen (født den 12. juli 1948), som en af de absolut væsentligste figurer overhovedet i dansk rock-og popmusik navnlig i 70’erne og 80’erne. Ser man nærmere på hans samlede akkreditiver, er det såmænd vanskeligt at være uenig med den tidligere frontman i Malurt, der ligeledes har nydt godt af Henriksens suveræne musikalske overblik fra producerstolen på skelsættende udgivelser som Vindueskigger (1981) og Black-Out (1982).

I starten af 2020, før Corona epidemien nær totallammede vores samfund, havde jeg i en af mine Hos Vilhelm programmer besøg af producer, guitarist og meget andet, Nils Henriksen, der kan skrive navne som Culpeper’s Orchad, Moirana, Sebastian, Kim Larsen, C.V. Jørgensen, Kliché, Warm Guns, Malurt, TV2, Lis Sørensen og Lone Kellermann på sit imponerende cv.

Den to timer lange udsendelse blev næppe overraskende præget af Henriksens lange samarbejde med SEBASTIAN, der har stået på i godt 50 år med Henriksen indover som musiker og producer på de fleste af troubadurens mange udgivelser af høj høj kvalitet og lydsporet til mange danskeres liv og færden.

Tænk blot på kabinetstykker og lydkunst som Tiderne Skifter (1979) og Stjerne til støv (1981) plus et utal af øvrige. Alt dette og meget andet har dog ingenlunde steget den beskedne hr Henriksen til hovedet - tværtimod.

Sammen med Peter Bak tog jeg tre år senere forbi Nils Henriksen på Østerbro, hvor vi for Dansk rockhistorie filmede, fotograferede og interviewede Nils, der fortalte om sit samarbejde med ovennævnte navne samt tiden som del af Beefeaters, Culpeper’s Orchard og Mo-I-rana fra slutningen af 60’erne og første halvdel af 70’erne.

Under vores besøg spillede Nils Henriksen guitar, demonstrerede sit pedalboard samt fandt diverse guld-, sølv- og platinplader frem af gemmerne, der blot yderligere understregede hans velfortjente status. Link til dokumentaren om Nils Henriksen: https://youtu.be/idO3mIP9wjI

Antallet af klassikere herhjemme, som Nils har været involveret i på den ene eller anden måde, er vitterlig værd at skrive hjem om og til stadighed at fordybe sig i. Her et mindre udpluk: C.V. Jørgensen: T-shirts, Terylenebukser & Gummisko (1975), Storbyens små oaser (1977), Lediggang agogo (1982) og Vennerne og vejen (1985), Kim Larsen: 231045-0637, Tv·2: Beat (1983) og ikke mindst Klichés debutalbum Supertanker (1980), der stadig står som en strunk sølje af kunstnerisk integritet i dansk rock.

Torben Bille har i sin tid beskrevet Henriksens guitarspil på følgende måde: ‘En lyd midtvejs mellem Eric Claptons blues, Jimmy Pages rutscheture og The Byrds strømførende cowboyrock’, hvilket egentlig ikke kan siges meget bedre. Henriksen favner bredt, kan sin rockhistorie og mestrer det meste på sin egen stille og omgængelige facon.

Han fylder desuden ikke så lidt i Flemming Rasmussen og min bog om Sweet Silence Studios, Rock & stjernestøv (Forlaget Momenta, 2021). Henriksen og Rasmussen har tilbragt mange timer sammen bag mixerpulte, flerspors båndmaskiner og anden mekanik, der har resulteret i et nogenlunde tilsvarende antal albums. Disse to navnkundigheder på den danske musikscene har stor respekt for hinandens ekspertise, som Rasmussen gør en del ud af at pointere i bogen.

Det er blevet til en enkel udgivelse i eget navn midt i den intense travlhed for Nils Henriksen, Twang & Tambourines (2013), der er en blanding af instrumentalmusik og vokalnumre. Guitarspillet er næppe overraskende af sublimt tilsnit. Han er stadig aktiv med sit Nils Henriksen SOUNDTRACKS, der ud over ham selv tæller Kristine Holmquist (vokal) og Mads Heide (klaver). Trioen tager udgangspunkt i kendte temaer fra film som Twin Peaks, Wild at Heart, Rosemarys Baby, Kill Bill, Blues Brothers, Limelight, Top Gun og James Bond serien. Det har været yderst berigende for denne signatur at få et mere detaljeret indblik i Nils Henriksens mangefacetterede metier. Tak for turen, Nils.