Has God seen my shadow? af Mark Lanegan

It's a matter of time

Ved Mark Lanegans død den 22. februar 2022

It's a matter of time
We always get lost
Without going very far
It's a matter of time

To make matters worse
The trains are on time
But we're lost at the station
Still lost in our minds

                  (Kimiko's Dream House, Mark Lanegan / Jeffrey Lee Pierce)

Fortabelsen har mange ansigter og sorgen kommer i mange former. 
Det hjælper stort, at togene går til tiden, hvis man alligevel står fortabt tilbage på stationen, stadig fortabt i sit eget sind.
De færreste oplever dog så mange variationer af fortabelse, som det blev Mark Lanegans lod i livet, og skønt han blev kaldt "rock’s great survivor", så kan man kun stå tilbage på stationen med den fornemmelse, at han nok fysisk overlevede og var til stede, men alligevel for evigt var fortabt i sit sind.

Den amerikanske sanger, født i Seattle i 1964, tog den hårdest mulige rute gennem 80'erns selvdestruktive scene i Seattle. 
Allerede som 18-årig havde han da også en alenlang straffeattest, som omfattede indbrud, butikstyveri, besiddelse af stoffer, hærværk, forsikringssvindel, mm. Og skønt Lanegan blev forsanger i Screaming Trees, et grunge-band 'på anden række', lidt sat i skyggen af ​​mere populære bands som Nirvana og Alice in Chains. så virker det på ingen måde som om, at det var det primære. Hans liv havde derimod tre primære omdrejningspunkter: a) At tilberede stoffer, b) At tage stoffer, og c) At sælge stoffer.

Wake up
Wake up
Children don't ya hear me comin'
Get up
Get up
Because I got to have the honey
And I don't want to leave this heaven so soon
                  (Methamphetamine Blues
, Mark Lanegan)

Men det startede for så vidt ikke der.
Fortabelsen havde allerede fået et ansigt i barndommen, hvorfra han i sin første erindringsbog 'Sing backwards and weep' beskriver sin mor med disse ord: "My entire childhood, my mother, who, unbelievably, worked as a college lecturer of early childhood education, had been a wholly detestable, damaged witch."

Den voldelige mor og den alkoholiserede far gav ham en start på livet med navlestrengen viklet om halsen. Et greb om halsen, der kun blev yderligere strammet i hans opvækst. Allerede som 12-årig var han ifølge sine erindringer: en gambler, alkoholiker og tyv, afhængig af porno og udstyret med et rasende temperament. Hvilket han tror er baggrunden for, at han senere blev så begejstret over at finde et bedøvende stof, der kunne sløve de smertefulde minder.

Men i første ombæring var det alkohol, der drev ham fra den lille by Ellensburg i Washington, og ind på Seattles gryende grunge-scene. Alkohol var det brændstof, der holder hadet kørende. Hadet til det band, Screaming Trees, som han blev forsanger i. Hadet til alle de andre i bandet, som gjorde, at han hele tiden holdt op, eller truede med at holde op. Hadet til de steder, hvor han boede. Hadet til alle de andre, der boede der, lige fra rednecks til universitetsstuderende.

Men det var så ikke et had, som han var ene om. Han fandt trods alt artsfæller i Seattle, der havde det på samme måde, og blandt dem var Kurt Cobain og Layne Stale, fra henholdsvis Nirvana og Alice in Chains. Og nogenlunde samtidigt fandt de alle noget at dulme følelserne med: Heroin.

"Heroin stopped me dying of alcoholism", har Mark Lanegan senere udtalt, og det er nok sandt nok. Til gengæld begyndte dette liv ret hurtigt at tage livet af flere i hans omgangskreds. Sorg og depressioner havde med heroinen afløst det iltre temperament, og døden høstede løs med overdoser og/eller selvmord, HIV, hepatitis B, leversvigt og andre følgesygdomme. Lige fra vennerne Kurt Cobain i 1994 og Jeffrey Lee Pierce (Gun Club) i 1996, over Layne Stale i 2002, til Chris Cornell (Soundgarden) i 2017.

Did you hear the distant lie
Calling me back to my sin
Like the one you knew before
Calling me back once again
                  (Nearly Lost You, Gary Conner / Mark Lanegan / Van Conner)

Screaming Trees var tidligt ude i forhold til grungens sværvægtere, og deres debut 'Clairvoyance' var der i starten ikke mange, der tog notis af. Men med de kommende årlige udgivelser fik de trods alt opbygget en lille loyal skare af tilhængere.
Da der, som tidligere nævnt, uafbrudt var konflikter imellem bandets medlemmer, begyndte Lanegan at skrive sine egne sange til det, der skulle blive hans solodebut, 'The Winding Sheet' fra 1990, hvor Kurt Cobain sang på to af albummets sange, 'Down in the Dark' og Lead Bellys 'Where Did You Sleep Last Night'.
Nirvanas gennembrud, der fulgte umiddelbart efter dette, havde en afsmittende effekt på Lanegans og Screaming Trees karrierer, og bandet brød igennem til et lidt større publikum, da sangen 'Nearly Lost You' fra albummet 'Sweet Oblivioner' kom med på soundtracket til Cameron Crowe-filmen 'Singles'. Nu var vejen banet for bandets næste album, 'Dust' i 1991, samt derefter endnu et soloalbum fra Lanegan, 'Whiskey For The Holy' i 1993.

Salgstallene var dog stadig ikke noget at prale af, og Lanegans fine debutplade 'The Winding Sheet' var stort set glemt tre år senere, da 'Kurt Cobain sang nummeret 'Where Did You Sleep Last Night' på Nirvanas legendariske 'MTV Unplugged.' 
Så med 'Dust' var løbet kørt for Screaming Trees, og ditto for Lanegans 'Whiskey For The Holy.'

Tiderne var allerede ved at være skiftet, for grunge, for Lanegans nu noget mere afdæmpede sangsskrivning - og ikke mindst for hans stofmisbrug.
Han havde inden da både nået at snyde en narkohandler, og at få en politibetjent som tilsynsværge, før han på opfordring besluttede at komme på afvænning i organisationen Musicians' Assistance Program i Californien 
Det krævede så lige nogle år, hvor han lå underdrejet.

Først 5 år senere, i 1998, var han tilbage med soloalbummet 'Scraps At Midnight' og udover at have udgivet mange andre soloalbums - senest 'Straight Songs Of Sorrow' i 2020 - var han også involveret i flere andre spændende samarbejder.  
Han har sunget lead på tre albums med Queens of the Stone Age ('Rated R', 'Songs for the Deaf'  og 'Lullabies to Paralyze' samt kor på 'Era Vulgaris' og '...Like Clockwork'). Han var desuden en del af duoen The Gutter Twins fra 2003-2011, sammen med sangeren Greg Dulli fra Afghan Whigs. Derudover fik han udgivet albums sammen med så forskellige kunstnere som Isobel Campbell, Soulsavers, Ultrapop, Moby, Neko Case, The Armed, Marianne Faithfull, og mange andre. Det danske indslag er, at han i 2021 var med på Kira Skovs  album, 'Spirit Tree'.

I foråret 2020 pådrog Mark Lanegan sig Covid-19. Han blev lagt i en medicinsk induceret koma og overlevede, men sygdommen tog ham derefter ind og ud af koma i flere måneder lange strækninger af 2021. Det er så også et af temaerne i hans anden erindringsbog, 'Devil in a Coma', der udkom i december 2021.
Desværre skulle langtidsvirkningene af Covid-19 vise sig at være meget mere alvorlige, end han havde regnet med. Men lykkeligvis efterlader han et bagkatalog af en fornem størrelse, som du kan gå igang med.

Mark Lanegan døde den 22. februar 2022. Han blev 57 år gammel.
Ære være hans minde.

Materialer