Rosalita, Sandy og Billy

Bruce Springsteens andet studiealbum The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle, der udkom den 5. november 1973 på Columbia, modtog overstrømmende lovord fra anmelderne, men solgte først rigtigt efter gennembruddet med Born to Run (1975). The Boss’ toer med den lange titel er efter denne skribents opfattelse alt for overset i den samlede værkfortegnelse, hvilket er noget ærgerligt.

Som oftest mødes skæbner og randeksistenser under åben himmel i hjertelandet, Springsteen så passioneret synger om i de ordrige tekster, der ligeledes prægede debuten Greetings from Asbury Park, N.J fra januar måned samme år. Dog får musikerne langt mere spillerum på The Wild…, hvor der levnes plads til solistiske indslag.

Springsteen står for alt guitararbejdet og beviser, han er en skarp gunslinger på instrumentet, både når det gælder rytme- og soloindsatserne. Clarence Clemons (sax og vokal), keyboardspilleren Danny Federici og Garry Tallent (bas) hænger stadig på hos det uforlignelige The E Street Band, mens den virtuose pianist David Sancious og trommeslageren ‘Mad Dog’ Vini Lopez, hvis flamboyante og mere jazzede spillestil efter Springsteens vurdering ikke passede ind på de kommende udgivelser, er fortid.

Efter en kort fanfare lydende blæserintro gås der funky og fyrigt til sagen i The E Street Shuffle, der er en sonisk hilsen til Springsteens soul- og r&b-rødder. Tjek hans stramt spillede rytmeguitar på nummeret, der sidder lige i skabet. Den smukt svungne ballade 4th of July, Asbury Park (Sandy) er en øm kærlighedserklæring til drømmepigen i jeg-fortællerens liv, mens det hele koger og kollapser rundt omkring ham. Irske Van Morrisons ånd svæver over nummeret, en anden af bossens inspirationskilder i den tidlige fase sammen med Bob Dylan.

Der strækkes ud i den heftige sydende og syv minutter lange up tempo shuffle Kitty's Back, hvor kapelmesteren hærder stålet sammen med Federici og Sancious bag hammondorgel og elpiano. Clemons tyrer den tilsvarende af i ren opvisningsstil.

Tempoet sættes væsentligt ned i Wild Billy's Circus Story, der afrunder side 1 med en farverig gengivelse af gøglerlivet på farten tilføjet tuba, akustisk guitar, akkordeon, mundharpe og mandolin. Stemningen er fortættet som i en John Steinbeck roman og Dylan sang, Springsteen gerne bekender sin gæld til.

Incident on 57th Street er en af de mest indtrængende og stærkeste sange i kataloget, der giver fingerpeg om noget stort i vente fra New Jersey manden. Den dynamiske opbygning er et skoleeksempel i, hvordan man tryllerbinder sit publikum ved at gå fra det lavmælt underspillede til klimaks. Sangen er en slags Romeo og Julie romance mellem Spanish Johnny og Puerto Rican Jane i New Yorks storbyjungle, hvor alt kan ske og sker.

‘We may find it out on the street tonight, baby/Or we may walk until the daylight’, lyder det i sangens slutning, der leder direkte over i Rosalita (Come Out Tonight), der handler om den forbudte kærlighed mellem Rosalita og en ung mand, der ernærer sig som rockmusiker. Arketypisk heartland rock the E-Street way med fuld fart på lokomotivet.

‘ One of the great rock'n roll performances, and as close to a perfect song as anyone's ever recorded’, skrev en begejstret George P Pelecanos i Uncut magazine om Rosalita…., mens en kollega i samme publikation gik planken ud: ‘ Never mind The Beatles or The Rolling Stones, this is the best rock'n roll track of all time.’ Der er dog lidt om snakken, for vi er dæleme højt oppe at flyve her.

New York City Serenade sætter et ti minutter langt og effektfuldt slutpunkt for albummet sat i svingninger af David Sancious’ både dramatiske og følte piano intro. Van Morrisons ofte besværgende vokalforedrag spøger atter i kulissen, efterhånden som Springsteen folder sin beretning ud henover et tæppe af strygere og percussion.

Til sidst går der nærmest gospel i den med call and response, mens Clemons sax hyler mod himmelen, og strygerne langsomt fader ud. Springsteen markerede sig med The Wild… som den store lyriske iscenesætter af den amerikanske drøm, der realiseres efter bedste evne, hvor Sandy, Rosalita, Jane og Billy færdes, håber og drømmer om bedre tider. En formel i ord og toner blev skabt, chefen og hans band kunne arbejde videre med og stramme op. Born to Run i The Darkness on The Edge of Town.