Den virtuose Texas bluesman
Den 13. juni 1983 udgav Epic Records den første plade med blues-rock trioen Stevie Ray Vaughan and Double Trouble, og genren var ikke længere den samme efter denne vitale og virtuose vitaminindsprøjtning forestået af en 28-årig ung Texas twister plus hans to sekundanter, den 12 år ældre og erfarne bassist Tommy Shannon og den jævnaldrende trommeslager Chris ‘Whipper’ Layton. En ny powertrio havde ved hjælp af Texas Flood sat sig eftertrykkeligt på det internationale musiklandkort. Ren verdensklasse, for nu at fylde bægeret helt op.
Albummet blev indspillet på blot tre dage i Jackson Brownes eget studio i Los Angeles inklusiv opstilling og uden brug af overdubs samt mixet og masteret i New York. Shannon husker processen således: ‘It really was just a big warehouse with concrete floors and some rugs thrown down. We just found a little corner, set up in a circle looking at and listening to each other and played like a live band.’ Browne havde hørt trioen spille under Montreux Jazz Festival juli 1982 og tilbød sin hjælp.
Den legendariske producer og talentspejder John Hammond, kendt for at have spottet blandt andet Aretha Franklin, Bob Dylan og Bruce Springsteen, kom ind i billedet og fik sat en pladekontrakt op med Epic. Vaughan skrev seks ud af ti sange fra debuten herunder de to singler Love Struck Baby og Pride and Joy. Førstnævnte up tempo nummer er albummets åbningsskæring og rocker kontant igennem fulgt op af den grovsvingende shuffle Pride and Joy, hvor Vaughan viser tænder eller snarere sagt finger og hænder.
Ud over at være en blændende og direkte blæret solist uden at forfalde til overfladisk lir var The real Texas Twister ligeledes en uhyre effektiv og velfunderet rytmeguitarist, der sammen med Shannon og Layton om nogen kunne sætte bluesrock toget i tight og tempofast fart. Tjek titelsangen en version af et ældre bluesnummer lanceret af Texas artisten Larry Davis i 1958, hvor Vaughans vildskab brillerer i fuldt flor, og Howlin Wolf klassikeren Tell Me, der shuffler derudaf med alle cylindre i bund.
Side 1 slutter med en fyrig version af Testify, oprindelig et Isley Brothers nummer fra 1964, hvor selveste Jimi Hendrix, Vaughans store forbillede, stod for guitar arrangementet. I Vaughans klør får den nogle solide drag over nakken for fuld funky skrue fulgt tæt til dørs af Double Trouble teamet, der aldrig lod sig ryste af live eller i studiet. Side 2 indledes af Rude Mood, boogie ekstravaganza i ekspresfart målt til 264 beats per minute på metronomen. Tak spids for en opvisning, der hives af stalden her.
Tempoet sættes noget ned i fortolkningen af Buddy Guys Mary Had a Little Lamb og yderligere i Vaughans egen Dirty Pool, arketypisk 12-takters slow blues, men hans kaskader af toner er eksekveret med en overlegen omhu, der nærmest er i en liga for sig. Mere skovhugger shuffle stemning i I’m Crying, der dog minder lige rigeligt om Pride and Joy.
Men det hele sættes grundigt på plads i slutnummeret Lenny, hvor Vaughans mere frit flydende og jazzede spil kommer til dets ret i de instrumentale omgivelser inspireret af det flow, man eksempelvis finder i en mesterlig Hendrix ballade som The Wind Cries Mary. Lenny er tilegnet Vaughans daværende viv Leonora. Hvilken formfuldendt sortie på et første skud fra hoften albummæssigt set. Lyrisk velklingende i tonal kontrol over hele linjen kun sande udøvere af faget er i stand til at levere det.
Signaturen her blev en hengiven Stevie Ray Vaughan discipel i løbet af 80’erne, købte de følgende live- og studiealbums, så ham under Midtfynsfestivalen den 1. juli 1988 og blev blæst bagover af hovedpersonen og sekundanternes magtdemonstration af en bluesrock koncert og ramt af et mindre chok, da Vaughan meldtes død efter et helikopterstyrt hin skæbnesvanger dag den 27. august 1990 blot 35 år gammel.
En eventyrlig rejse tog sin begyndelse juni 1983 med Texas Flood, efter Stevie Ray Vaughan havde gjort sig favorabelt bemærket på David Bowies Let’s Dance album. Bowie er også nævnt i takkelisten på Vaughans debut, selv om guitaristen alligevel ikke blev en del af Bowies planlagte Serious Moonlight verdensturné som oprindelig stillet i udsigt.
Stevie Ray Vaughan and Double Trouble kom imidlertid flittigt på landevejene i eget navn gennem det meste af USA og i Europa, hvilket i 1999 resulterede i den fremragende koncert dvd Live at the El Mocambo optaget i Ontario i Canada den 20. juli 1983. Dvd’en er det fuldgyldige bevis på hvor glimrende, triumviratet performede for 40 år siden. Senere gik der beklageligvis ratslør i den for Stevie Ray Vaughan med heftigt stimulansmisbrug og dalende selvværd til følge, hvilket han heldigvis nåede at få rettet op på, før karrieren sluttede brutalt og abrupt august 1990. I dagens anledning er det dog betimeligt at mindes Texas Flood, der satte hele det blåtonede univers i svingninger.